Industry weekend 2020
Queering the pitch
Events
How to pitch (talk + workshop)
Søndag 27 September · 14:00 — 16:00
Lydens Hus (Gammel Kongevej 11-13, 5)
Vil du gerne arbejde med film, men du ved ikke helt, hvor du skal starte?
I forlængelse af den første MIX-pitching-konkurrence nogensinde ’Queering the Pitch’, faciliterer vi et introducerende event for at give aspirerende filmskabere en chance for at vide lidt mere om konkurrencen samt opfordrer dem til at deltage. Det er ikke nødvendigt at have haft nogen forudgående erfaring for at deltage.
Deltag i en inspirerende talk om mangfoldighed i filmfremstilling af Moussa Mchangama efterfulgt af en introduktion til alt det praktiske ved at pitche et filmprojekt ledt af Rikke Kolding, instruktør af webserien ’Ondt i Røven’ og Patricia Bbaale Bandak instruktøren bag bl.a. dokumentaren ’Villa Villekulla’.
Vi afslutter dagen med en åben brainstorm, hvor du kan stille spørgsmål og få feedback på dit manuskript, pitch eller blot idé til et projekt. Den åbne session faciliteres af Patricia Bbaale Bandak og Rikke Kolding.
TALK
Moussa Mchangama
Forperson i Mino Danmark
WORKSHOP
Rikke Kolding
Instruktør
Patricia Bbaale Bandak
Instruktør
Eventet foregår på engelsk.
Introduktion til cinematografi workshop (workshop)
Lørdag 24 Oktober · 12:30 — 13:45
Online
Introduktion til cinematografi-workshoppen er skræddersyet til at introducere filmskabere med aspirationer til, hvordan lyssætning, kamera- og linseteknologi kan hjælpe dem med at udleve deres kunstneriske idéer.
Målet med workshoppen er at vække en interesse i alle, der elsker filmkunst, og som har lyst til at eksperimentere med at stå bag kameraet. Workshoppen vil blive afholdt af uafhængig filmskaber og fotograf Simona Susnea.
Workshoppen foregår på engelsk, er gratis og vil foregå online.
Queering online content (Panel)
Lørdag 24 Oktober · 14:30 — 15:30
Hotel TwentySeven (Løngangstræde 27)
Med dette panel vil vi formidle en diskussion om online indhold og hjælpe queer filmskabere med at navigere den nye æra inden for audiovisuel produktion, vi står overfor, som følge af webserier og web-first indholds øgede betydning.
Panelet er en samtale mellem brancheeksperter, såsom instruktører, producere og manuskriptforfattere, der alle har haft succes med at skabe enestående online serier. Deltagerne deler ud af deres egne synspunkter og oplevelser om emner, som hvordan man tjener penge på webserier, det særlige ved webindhold kontra screeningindhold og hvordan man skifter mellem disse medier.
DELTAGERE
Clara Mendes
Manuskriptforfatter
Saadat Munir
Instruktør
Søren Green Nielsen
Instruktør
MODERATOR
Ana David
Film Programlægger
Paneldebatten foregår på engelsk.
Hvordan man får sin queer fod indenfor (Panel)
Søndag 25 Oktober · 11:00 — 12:15
Hotel TwentySeven (Løngangstræde 27)
Det er notorisk svært at slå igennem i filmindustrien. Uden at kende de rigtige mennesker er det svært at få foden indenfor. Det er endnu sværere for queer-filmskabere, der skal overkomme yderligere udfordringer i en branche, der stadig stort set er domineret af hetero-cis-mænd.
Med dette panel ønsker vi at give nye filmskabere værktøjer til at håndtere disse situationer.
Paneldeltagerne deler ud af deres egne oplevelser, erfaringer og råd om, hvordan man f.eks. overvinder de indledende forhindringer og skaber kontakter, samt hvilke udfordringer man som LGBTQ+-person kan komme ud for i sit forsøg på at bryde igennem i industrien.
DELTAGERE
Andrea Kuhn
Festival director
Ester Martin Bergsmark
Instruktør
Mathias Broe
Instruktør
Paulina Lorenz
Manuskriptforfatter og producer
Tyler Luke Cunningham
Skuespiller
MODERATOR
Ana David
Film Programlægger
Paneldebatten foregår på engelsk.
Find dit crew! Speed dating (Networking)
Søndag 25 Oktober · 12:45 — 14:15
MIX Lounge
"Hello, is it me you are looking for?"
I MIX vil vi gerne facilitere mulige samarbejder mellem fagfolk inden for filmbranchen med det formål, at I sammen kan lancere eller realisere spændende nye produktioner.
Dette er din mulighed for at møde andre filmfolk til at samarbejde på dit projekt, eller du kan finde et projekt, der leder efter lige præcis dine færdigheder. Er du manuskriptforfatter, instruktør, fotograf, eller arbejder du med lyd eller lys? Det betyder ikke noget - alle færdigheder og arbejdsområder er velkomne.
Arrangementets form minder om speed dating, hvor alle på skift får kort tid at tale med hinanden og skabe nye forbindelser.
Akkreditering
Lokale queer filmskabere